1410 filtkugler

Reklame for Rito.dk.

Jeg har længe været lidt forelsket i de der filtkuglegulvtæpper, og jeg tænkte, at det måtte jeg da selv kunne lave. Jeg er ret stor fan af hjemmelavede ting i ens hjem – det skaber personlighed.

Jeg google lidt rundt, og fandt en guide til hvordan man selv laver filtkugler. I guiden var det nævnt, at det også var en god aktivitet til SFO-børn, så jeg tænkte, at det kunne jeg sikkert sagtens finde ud af. Det kunne jeg også godt, men det tog en hel time at lave tre små filtkugler. Enten er den guide skabt til verdens mest tålmodige SFO-børn, eller også er jeg bare ualmindeligt langsom til at lave filtkugler. Med en hastighed på tre filtkugler i timen havde det kugletæppe pludselig meget lange udsigter. Jeg lavede istedet én stor filtkugle, som underboens hund legede med, da jeg et par dage senere passede ham. Den var et hit!

Jeg droppede ideen om selv at lave filtkuglerne og bestilte en 1410 filtkugler fra Rito.dk. Jeg havde lidt frygtet, at det ville blive sådan et projekt, der virkelig kom til at trække tænder ud, men det skete overhovedet ikke. Det var faktisk meget hyggeligt – lidt ligesom at lave hamaperler. Det eneste tidspunkt hvor det ikke var så hyggeligt, var da jeg tabte kassen med filtkugler på gulvet, og jeg nærmest i slowmotion kunne se for mig, hvordan samtlige 1410 filtkugler trillede i hver sin retning på gulvet i min spisestue. Har I nogensinde set, når Chandler fra tv-serien Friends, kigger helt opgivende på Joey? Jeg tror, jeg lignede Chandler ret godt lige der.

Jeg googlede mig frem til en guide der beskrev, hvordan man syr filtkuglerne sammen, og så gik jeg ellers bare igang. Jeg valgte dog at lave mit kugletæppe firkantet istedet for rundt, som guiden viser. Det gik overraskende stærkt og det var virkelig nemt at sy sammen. Hvad jeg troede, ville tage mig flere måneder at lave, tog kun en uges tid, og jeg blev selv ret godt tilfreds med resultatet. Alle som har været i min lejlighed siden jeg lavede det, har også rost det.

Jeg bestilte dog alt for mange filtkugler, så nu syr jeg bordskånere af dem der er i overskud. Jeg kan nemt lave to bordskånere på en aften, og det er så hyggeligt at sidde med, at jeg har bestilt flere filtkugler. (Så venner og familie: forbered jer på at få bordskånere i værtindegave det næste lange stykke tid!).

Info:

– Tæppet måler cirka 50×75 cm.

– Filtkuglerne kan købes hos Rito.dk – KLIK HER.

– Jeg har brugt 1030 filtkugler til tæppet.

– Jeg har brugt 61 filtkugler til én bordskåner = 122 til et sæt.

– De filtkugler jeg har brugt er 20mm, men de findes også mindre, hvis du vil lave et fladere tæppe. Bemærk at du skal bruge flere filtkugler, hvis du vælger de mindre.

– Udover filtkugler har jeg brugt buede nåle og ekstra stærk sytråd.

Tak fordi I ville læse med! Hvis I vil se flere af de ting jeg laver, er I meget velkomne til at følge med på instagram, hvor jeg er på profilen Frossenfuldmaane.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s